Dokumentation af fartstid

​​​Udenlandske søfarende som skal bruge dokumentation for fartstid f.eks. ved ansættelse i rederi, udstedelse af sønæringsbevis eller til brug for ansøgning om ydelser i henhold til beskæftigelseslovgivningen kan dokumentere sin farttid på danske skibe på en af følgende måder.

Søfartsbøger 
Søfarende kan anvende påtegnede søfartsbøger som dokumentation for fartstid. De søfarende opfordres derfor til at gemme og opbevare deres tidligere søfartsbøger.

Hyrekontrakter
Gemte hyrekontrakter kan anvendes til dokumentation. Hvis en hyrekontrakt er bortkommet, kan den tidligere arbejdsgiver kontaktes

Fartstidserklæring
Rederiet på hvis skib, den søfarende har gjort tjeneste, eller den søfarendes arbejdsgiver kan udarbejde en fartstidserklæring

ATP indbetalinger
Hvis der har været indbetalt ATP af den søfarendes løn, kan ATP koncernen kontaktes med henblik på dokumentation herfor.

Lønsedler m.v. 
Er den søfarende ikke i besiddelse af ovenstående dokumentation, kan lønsedler og lignende dokumenter anvendes som dokumentation. Den søfarende skal i den forbindelse kontakte deres tidligere arbejdsgiver.

Hvis ikke ovenstående dokumentation kan fremskaffes, kan den søfarende kontakte Søfartsstyrelsen på soc@dma.dk eller på telefon +45 72 19 60 00, som i nogle tilfælde kan være behjælpelig med oplysninger om enkeltpersoners arbejdstid på danske skibe.

Kontakt

Søfarende og certifikater