FAQ om ansættelse

Danske Rederier har oplyst over for Søfartsstyrelsen, at en kollektiv overenskomst normalt ikke udløber, også selvom den går ud over den aftalte varighed.

De fleste kollektive overenskomster, som er indgået med danske rederier, fastsætter, at den kollektive overenskomst finder anvendelse enten ud over den aftalte løbetid, eller indtil den kollektive overenskomst er erstattet af en ny kollektiv overenskomst.

Skulle en kollektiv overenskomst, hvortil der henvises i en søfarendes ansættelseskontrakt, opsiges eller afbrydes i den tid af tjenesten, skal vilkårene og betingelserne i den ophørte kollektive overenskomst automatisk gælde som individuelt aftalte vilkår og betingelser for beskæftigelsen for den resterende tid af tjenesten.

Denne automatiske og – når det kommer til udtryk – ubetydelige ændring af det kontraktmæssige udgangspunkt kræver normalt ikke en ny ansættelseskontrakt.

Ja, hvis skibet sejler i international fart.

Hvis skibet sejler i national fart, anser Søfartsstyrelsen den søfarendes danske personnummer som tilstrækkelig bevis på personens identitet, og oplysningen om fødestedet kan udelades.

Nej, de kan være tilgængelige elektronisk.

Ja, hvis en overenskomstaftale udgør den søfarendes ansættelsesaftale helt eller delvist, skal rederen sikre, at enten en standardkopi af overenskomstaftalen eller en elektronisk udgave er tilgængelig om bord.

For så vidt angår skibe i international fart, skal de dele af overenskomstaftalen, der er underkastes havnestatskontrol, og som er gældende for de ansatte om bord, altid være tilgængelige på engelsk.

Nej, den skal blot være tilgængelig i en standardudgave.

Nej, de kan være tilgængelige elektronisk, men sådanne elektroniske versioner skal være underskrevet af begge parter.

Nej, en søfarendes ansættelsesaftale kan være på engelsk, hvis den søfarende kan læse og forstå, hvad der står.

Hvis skibet er i international fart, og der anvendes en standardansættelsesaftale for søfarende, skal denne standard være tilgængelig om bord på engelsk, evt. blot som supplement til den danske aftale.

Nej, en kopi kan opbevares om bord, men det skal fremgå tydeligt, at begge parter har underskrevet ansættelsesaftalen.

Nej. Hvis ansættelsesaftalerne ikke opfylder alle kravene i konventionen som søfarendes arbejdsforhold (MLC), skulle de søfarende senest den 20. november 2013 have haft et tillæg til ansættelsesaftalerne med de supplerende oplysninger, således at aftalen med tillæg opfylder kravene i bekendtgørelsen om arbejdsgiverens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene.

Der kunne dog også senest den 20. november 2013 udleveres en helt ny ansættelseskontrakt til de søfarende, der opfylder kravene.

Ja, og den kan være i elektronisk form.

Ja. Certificeringen skal være på plads, inden virksomheden påbegyndes.

Det kommer an på, om rederiet betragtes som at drive forhyrings- og formidlingstjeneste.

Normalt vil et rederi i sig selv dog ikke anses for at drive forhyrings- og formidlingstjeneste.

Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der har ratificeret MLC – eller ILO's konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996) –, skal sikre, at de pågældende tjenester har et certifikat eller en licens, der dokumenterer, at de drives i overensstemmelse med kravene i konventionen.

Udsteder det pågældende land ikke sådanne certifikater eller licenser, skal rederne sikre sig en anden form for officiel bekræftelse på, at de pågældende tjenester drives i overensstemmelse med kravene i konventionen.

Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der ikke har ratificeret MLC – eller ILO's konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996) –, skal kunne dokumentere, at de pågældende tjenester overholder kravene til forhyrings- og formidlingstjenester, der følger af konventionen. Søfartsstyrelsen kan godkende, at en reder anvender den pågældende tjeneste.

Godkendelsen gives for en tidsbegrænset periode, der normalt er 5 år.

Ja. Hvis der er tale om et elektronisk hviletidsregistreringssystem, skal Søfartsstyrelsen give tilladelse til rederiet, før systemet må anvendes om bord.

Oplysning om en sådan tilladelse skal forefindes om bord.

Ifølge bekendtgørelse nr. 676 fra 2015 må rederen ikke pålægge søfarende arbejde på søn- og helligdage, som kan udsættes. Imidlertid kan rederen og den søfarende lave andre aftaler.

Som dokumentation for dette bør en sådan aftale være skriftlig og underskrevet af begge parter, såfremt det er muligt.

Begrebet ”helligdag” henviser udelukkende til danske helligdage og ikke til andre helligdage i havne i lande, hvor fartøjet ligger til kaj, eller til andre helligdage i en ikke-dansk søfarendes hjemland.

Naturligvis skal arbejde relateret til fartøjets sikkerhed eller uafbrudte drift anses for arbejde, der ikke kan udsættes.

Det antages dog, at det samme gælder for arbejde, hvis udsættelse ville påvirke eller ulejlige andre ombordværende eller fartøjets drift i betydelig grad.

Ja, hver måned og ved afslutningen af tjenesten skal den søfarende modtage en underskrevet kopi af oversigten over hviletimer.

Skibsføreren eller en af skibsføreren bemyndiget person samt den søfarende skal underskrive oversigten over hviletimer.

Hvis underskriften er givet elektronisk, er et print af oversigten tilstrækkelig, men det skal fremgå, at skibsføreren eller en af skibsføreren bemyndiget person samt den søfarende har underskrevet elektronisk.

Det er op ​til parterne, om kostpengebeløbet skal være en del af aflønningen, eller om beløbet skal afholdes separat fra lønnen.

Det anbefales, at det enten af overenskomsten eller af ansættelsesaftalen fremgår, om der udbetales kompenserende kostpengebeløb eller om kostpengebeløbet er en del af aflønningen.

Ja. Men det kan aftales, at der udbetales et kompenserende kostpengebeløb i stedet for gratis kost.