Drivhusgasudledninger

EU

Europa Kommissionen (KOM) lancerede i sommeren 2021 Fit-for-55-pakken (FF55), som skal bidrage til at realisere målsætningerne fremsat i EU's Grønne Pagt om minimum 55% reduktioner af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050. FF55 indeholder bl.a. fem søfartsrelaterede forslag 1) FuelEU Maritime (FEUM), 2) Kvotehandelsdirektivet (ETS Maritime), 3) Regulering for fremme af Infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), 4) Direktivet for Vedvarende Energi II (Red II) og 5) Energibeskatningsdirektivet (ETD).

EU vedtog den 25. juli 2023 den ny brændstofstandard for skibsfarten i form af forordningen ”FuelEU Maritime”. Formålet med FuelEU Maritime er at sikre efterspørgslen efter grønne alternative brændstoffer ved gradvist at reducere drivhusgasintensiteten af skibes brændstoffer med op til 80 % i 2050. Endvidere etableres der regler for infrastrukturen, som bl.a. stiller krav om brugen af landstrøm i udvalgte større havne. Aftalen træder i kraft d. 1. januar 2025. Den omfatter skibe over 5.000 BT og dækker omkring 90% af CO2-emissionerne fra skibsfarten i EU.

Revisionen af ETS Maritime blev vedtaget den 10. maj 2023. I januar 2024 vil EU's Kvotehandelsdirektiv (EU ETS) blive udvidet til at omfatte CO2 -emissioner fra alle skibe på 5000 BT og derover, der anløber EU-havne, uanset hvilket flag de fører. Formålet med udvidelsen af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) til også at omfatte skibsfart, er at tilskynde til øget energieffektivitet, lavemissionsløsninger og mindske prisforskellen mellem alternative brændstoffer og traditionelle skibsbrændstoffer.

Parallelt med vedtagelsesprocessen arbejdes der med at forberede nationale implementerende og delegerede retsakter i samarbejde med EU-Kommissionen.

Du kan læse mere og se en tidslinje om Europa Kommissionens Fit-for-55-pakke her

IMO’s opdaterede strategi for drivhusgasser

I IMO forhandler medlemslandene en række søfartsrelaterede spørgsmål. EU-Kommissionen er med som observatør, mens medlemslandene står for selve forhandlingerne.

IMO vedtog den første globale klimastrategi for international skibsfart i 2018. Den er nu afløst af IMO 2023 klimastrategi. Klimastrategien fra 2023 målsætning er, at skibsfarten skal være klimaneutral tæt på 2050. Skibsfartens udledninger skal desuden tage det samlede klimaaftryk for brændstofferne ind i betragtning (livscyklusperspektiv). For at sikre at bevæger sig mod dette mål er der opstillet en række checkpoints:

• I 2030 skal 5-10 pct. af energien brugt på skibe komme fra kilder, der udleder nul eller næste ingen drivhusgasser
• I 2030 skal udledninger fra skibe reduceres med 20-30 pct. i forhold til 2008
• I 2040 skal udledninger fra skibe reduceres med 70-80 pct. i forhold til 2008

Der pågår i øjeblikket forhandlinger med henblik på at opnå enighed om reduktionstiltag, der skal sikre opfyldelse af strategiens målsætninger. Disse forhandlinger skal være afsluttet i 2025 og træde i kraft i 2027. Ifølge strategien skal den kommende regulering baseres på en pakke af teknisk og økonomisk regulering. Parallelt med disse forhandlinger skal den eksisterende short term regulering frem mod 2030 også revideres i 2025.

Allerede tilbage i 2011 vedtog IMO, de første globalt bindende regler for at nedbringe søfartens CO2-udledninger. Dette gøres i det såkaldte energieffektivitetsindeks (EEDI), der fastsætter standarder for energieffektivitet i nye skibe. Hertil kommer en driftsplan for skibsenergieffektivitet (SEEMP), som er et værktøj for både nye og eksisterende skibe til at forbedre skibenes operationelle energieffektivitet.

Reglerne trådte i kraft i 2013. I forbindelse med disse regler er der derudover vedtaget en række resolutioner og cirkulærer, der implementerer reglerne. I 2025 vil EEDI-reglerne for nye skibes energieffektivitet være fuldt indfaset. Desuden er der parallelt vedtaget regler for energieffektivisering af eksisterende skibe, EEXI, som trådte i kraft i 2023.

IMO

I IMO forhandler dens medlemslande om flere maritime relaterede emner. I de kommende år vil der blive drøftet medium- og langsigtede reguleringsforanstaltninger, herunder arbejde med indførelse af alternative bæredygtige brændstoffer samt markedsbaserede foranstaltninger, der kan sikre yderligere reduktioner for at gøre klimaneutral skibsfart til virkelighed.

Allerede tilbage i 2011 vedtog IMO de første globalt bindende regler for at reducere maritime CO2-emissioner. Dette sker ved at udnytte Energy Efficiency Index (EEDI), som fastsætter energieffektivitetsstandarder for nye skibe. Derudover anvendes en Ship Energy Efficiency Plan (SEEMP), som er et værktøj til både nye og eksisterende skibe til at forbedre skibenes operationelle energieffektivitet.

Senere blev Dataindsamlingssystemet (DCS) introduceret til at indsamle brændstofforbrugsdata for skibe, samt Energy Efficiency Existing Ship Index (EEXI), som fastsætter energieffektivitetsstandarder for eksisterende skibe, og den operationelle Carbon Intensity Indicator (CII), som beregnes årligt.

Energy Efficiency Design Index (EEDI)

EEDI blev implementeret i 2013, hvilket betyder, at nyt skibsdesign skal opfylde referenceniveauet for deres skibstype. Referenceniveauet strammes hvert femte år for at fremme den tekniske udvikling og sikre, at nye skibe er så energieffektive som muligt. Fra den 1. januar 2013 er verifikation af EEDI obligatorisk for alle nye skibe - eller skibe i drift, der har gennemgået en konvertering, der er så omfattende, at skibet betragtes som et nybygget skib - på 400 bruttotonnage og derover.

Ship Energy Efficiency Management Plan (SEEMP)

SEEMP giver et værktøj til optimering af et skibs operationelle ydeevne og består af tre skibsspecifikke dele: ledelsesplanen til forbedring af energieffektiviteten, planen for indsamling af data om brændstofolieforbrug og den operationelle carbonintensitetsplan.

DCS – IMO's CO2 Data Collection System

I 2016 vedtog IMO's miljøorgan (MEPC) et obligatorisk globalt maritimt dataindsamlingssystem, et såkaldt Data Collection System (DCS). Det nye DCS-system trådte i kraft den 1. marts 2018 og sikrer en struktureret overvågning og rapportering af skibes brændstofforbrug. Systemet skal hjælpe med at bestemme skibenes brændstofforbrug og deres CO2-emissioner.

Energy Efficiency Existing Ship Index (EEXI)

EEXI er en lignende måling som EEDI. Skibe skal opnå EEXI-godkendelse én gang i deres levetid senest ved den første periodiske inspektion i 2023. EEXI er baseret på en påkrævet reduktionsfaktor udtrykt som en procentdel i forhold til EEDI-baselinjen for den givne skibstype.

Carbon Intensity Indicator (CII)

Hvor EEDI og EEXI er en engangsindikator, er CII en vedvarende indikator, der skal måles/beregnes hvert år fra den 1. januar 2023 for skibe på 5000 GT eller derover. CII beregnes ud fra data, der er indsamlet for et skib i DCS. CII er udtrykt i samme enhed som EEDI og EEXI. CII skal dokumenteres og verificeres mod en påkrævet årlig operationel CII for at muliggøre fastsættelse af en vurdering. Vurderingen vil blive givet på en skala fra A til E, hvor A er et major superior og E er et underordnet præstationsniveau. Præstationsniveauet vil blive registreret i SEEMP. Et skibs mål er at blive vurderet som A, B eller C. Et skib vurderet som D i tre på hinanden følgende år, eller E, ville skulle indsende en korrektionshandlingsplan for at vise, hvordan det påkrævede indeks (C eller derover) ville blive opnået. Mekanismen for CII vil blive gennemgået i 2026.

Parisaftalen og skibsfart

International skibsfart blev drøftet som led i forhandlingerne under FN's Klimakonvention (UNFCCC) om en global klimaaftale på COP21 i 2015 i Paris. På trods af Danmarks og EU's aktive indsats for, at den globale klimaaftale skulle adressere udledninger fra international skibs- og luftfart, lykkedes det ikke at få international transport eksplicit nævnt i Parisaftalen.

IMO fik dermed ansvaret for at skibsfarten også gør sit for at leve op til Parisaftalen, og selvom skibsfarten ikke eksplicit er nævnt i Parisaftalen, skal den stadig leve op til Parisaftalens temperaturmålsætninger.