IOPC-fondene er en international erstatningsordning, der yder erstatning til dem, der har lidt økonomisk tab efter et olieudslip fra et tankskib.
Fondene er etableret og løbende udviklet af FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) som reaktion på de meget alvorlige olieforureninger, der er sket siden 1960’erne.
Fondenes økonomi
Når der sker olieudslip fra et tankskib, skal ejeren betale erstatning for skaderne op til en vis grænse. Skader derudover dækker fondene - såfremt skaden opstår i en stat, som er medlem af fondene.
IOPC-fondene finansieres gennem bidrag fra modtagerne af tung olie, der er transporteret ad søvejen. Der er tre IOPC-fonde: 1971-fonden, 1992-fonden og den Supplerende Fond, som alle har forskellige maksimumsbeløb for erstatning og forskellige medlemsstater.
Den Supplerende Fond blev oprettet for at supplere erstatningen fra 1992-fonden, som dækker skader op til cirka 1,8 mia. kr. Medlemskab af Den Supplerende Fond er valgfri, og enhver stat, der er medlem af 1992-fonden, kan blive medlem.
Den første olieskadeerstatningsfond, der blev etableret, var 1971-fonden. Den er i dag blevet afløst af de to andre fonde, men den behandler fortsat enkelte sager vedrørende tidligere opståede skader.
Danmark med i front
Danmark er medlem af alle fonde og var en af de førende kræfter bag oprettelsen af Den Supplerende Fond, der trådte i kraft i 2005. Den skal sikre, at pengene rækker til at dække udgifterne ved de helt store forureningsskader, og dækker op til ca. 6,7 mia. kr.
Den Supplerende Fond er relevant ved uheld, hvor skaderne overstiger ca. 1,8 mia. kr. Sådanne uheld er heldigvis sjældne, men når uheldet er ude, er det vigtigt, at der er penge nok til at dække skaderne. Det gælder indtægtstab i fiskeriet, tab af indkomst i turistindustrien og offentlige omkostninger i forbindelse med oprydning af olie.