Reglerne om transportørers passageransvar og forsikringspligt

Athenkonventionen af 1974 angående transport af passagerer og deres bagage til søs, som ændret ved protokol af 2002 (Athenkonventionen), jf. bilag I i EU-forordning nr. 392/2009.

Athenkonventionen er en international konvention, som Danmark og en lang række andre lande har tilsluttet sig. Konventionen fastsætter det ansvar for passagerer og deres ejendele, som den, der udfører eller formidler erhvervsmæssig passagertransport med skibe over en vis størrelse mellem lande, har. Desuden fastsætter den pligt til at tegne en forsikring, der dækker ansvaret for den, der udfører passagertransporten.

Bekendtgørelse nr. 9 af 10. januar 2013 om certifikater til bekræftelse af forsikring eller anden garanti til dækning af erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 47 af 21. januar 2014 (Athenbekendtgørelsen)

Athenforordningen gennemfører Athenkonventionen i EU-retten og udvider dens anvendelsesområde. Forordningen gælder for alle internationale transportører og for visse typer af national transport, dvs. passagerskibe, der sejler på åbent hav med høje bølger (passagerskibe i klasse A og B), hvis

• skibet sejler under et EU-lands flag eller er registreret i et EU-land,
• transportkontrakten er indgået i et EU-land, eller
• skibets afgangs- og/eller ankomststed ifølge transportkontrakten ligger i et EU-land.

Athenforordningen

Sølovens kapitel 15 fastsætter sammen med Athenbekendtgørelsen de danske regler. Disse regler udvider anvendelsesområdet i forhold til EU-retten, idet de omfatter visse passagerskibe i national fart, der ikke sejler på åbent hav med høje bølger (passagerskibe i klasse C og D), samt skibe, der må medtage højst 12 passagerer.

Sølovens kapitel 15