Læs hele publikationen Afmærkning af danske farvande
Afmærkningssystemet følger hovedsageligt international praksis, som anbefalet af IALA (International Association of Marine Aids to Navigation and Light House Authorities). Hovedprincippet for farvandsafmærkning i vores del af verden (Region A) er »grønt om styrbord« og »rødt om bagbord«, når et skib er for indgående. I lukkede fjorde og indløb til havn eller red er et skib for indgående, når det kommer fra søen. I følgende danske farvandsområder skifter afmærkningen retning for indgående:
- Vadehavet: S for Esbjerg
- Limfjorden: Hestehage W for Aalborg
- Bøgestrøm: Dronning Alexandrines Bro (Ulvsund)
- Farvandet Syd for Fyn: Ud for Svendborg Havn
- Als Sund: Kong Chr. X‘s Bro i Sønderborg
Det siger loven
Søfartsstyrelsen fastsætter og godkender som myndighed afmærkning i henhold til Bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2015 om afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde (se kap. 13).
Afmærkning af danske farvande er opdelt i statslige og private afmærkningsområder. Principperne for, hvornår det ene eller andet gælder, er beskrevet i Lov om sikkerhed til søs § 8. Grænser for afmærkning af danske farvande følger som udgangspunkt Danmarks eksklusive økonomiske zone (eng. EEZ).
Hovedfarvande og gennemsejlingsfarvande
I korte træk er det Søfartsstyrelsen, der foranlediger afmærkning i hovedfarvandene Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen efter normal praksis til en vanddybde på 6 meter.
Søfartsstyrelsen afmærker også gennemsejlingsfarvandene. Et gennemsejlingsfarvand er en naturligt dannet hovedtransportåre, der forbinder to hovedfarvande og har en mindste vanddybde på 4 meter samt gennemsejlingsfarvande, som er kunstigt skabte og vedligeholdt af staten. Gennemsejlingsfarvande er Limfjorden, Storebælt, Lillebælt, Øresund, Svendborg Sund og Smålandsfarvandet via Grønsund til Østersøen.
Sikker ankerplads
Det sidste tilfælde, hvor Søfartsstyrelsen sørger for afmærkning, er til såkaldt »sikker ankerplads«. Ved »sikker ankerplads« forstås ethvert område i tilknytning til et hovedfarvand, hvortil føreren af et fartøj uden at sætte kravet om udvisning af godt sømandskab på spil, kan føre sit fartøj til ankers. Søfartsstyrelsen er af den opfattelse, at den eksisterende afmærkning ind til 6 meter i hovedfarvandene tilgodeser sådan sikker navigation. Søfartsstyrelsen afmærker i dag tre steder til »sikker ankerplads«, nemlig fra Nordsøen gennem Grådyb ved Esbjerg, fra Nordsøen gennem Thyborøn Kanal og fra Kattegat gennem den gravede rende over Lynæs Sand til Isefjorden.
Private interessenter
Alle andre steder er det private interessenter, der afholder omkostninger til og vedligeholdelse af afmærkning. Det gælder f.eks. havne, sekundære løb og områder i forbindelse med hoved- og gennemsejlingsfarvande. Det er dog Søfartsstyrelsen som myndighed, der giver tilladelse og godkendelse til denne afmærkning. Hvis flere havne, f.eks. i en fjord, ikke kan blive enige om fordeling af udgifter til afmærkning, er det Kystdirektoratet, der bestemmer fordelingen, jævnfør Lov om havne. Som eksempel på områder, der afmærkes som en privat forpligtigelse, kan nævnes Randers Fjord, Roskilde Fjord, dele af Vadehavet samt farvandet nord om Mors i Limfjorden. Sidstnævnte område betragtes som en sekundær omsejling af en ø i et gennemsejlingsfarvand.