Med Frederik den 2. ved roret
Når man skriver dansk søfartshistorie, er det svært at komme uden om Frederik den 2. Han beslutter den 8. juni 1560 at opstille de første danske fyr på Skagen, Anholt og Kullen og lægger dermed kimen til det danske fyrvæsen. Året efter, i 1561, introducerer Frederik den 2. Danmarks første søret, som regulerer forholdet mellem skipper og reder, styrmandens pligter og disciplinen om bord. I søretten optræder også ordet 'lodsmænd' for første gang.
Kølhalinger og en tur i kachotten
I gamle dag var sømændene dårligt uddannede i navigation og sejlads. Kong Christian den 4. opretter derfor en navigationsskole i 1619, som har til huse på loftet i Holmens Kirke. Men om uddannelsen er god nok, vidner en bemærkning fra kongen i 1641 om – han udtaler, at der blandt 200 mænd om bord på hans skib ST SOFIE "næppelig var 40, som kunne tælle et kompas omkring."
Danske Lov fra 1683 afløser Frederik den 2.s søret. I den bestemmer Christian den 5. blandt andet, at hvis en sømand ikke kan betale en bøde for 'uduelighed', bliver han straffet med kølhaling. Det vil sige, at han skal gå tre gange under kølen. En sømand, som er så uheldig at blive fundet i et 'utilbørligt hus', må tre dage i kachotten på vand og brød.
Hængt på strandbredden
Også lodsens personlighed og livsførelse bliver der holdt strengt øje med. I lodsreglementet fra 1831 står der, at en fastlods skal være en "ædruelig, påpasselig og kyndig sømand, der besidder drift og hurtighed." Fejler lodsen, falder hammeren, i hvert fald på Frederik den 5. s tid. Kongen bestemmer nemlig, at "hvis lodsen har begået en fejl og givet anledning til skade på skibet, og det er sket af ham på forsætlig vis, da skal han hænges på strandbredden."
Dampskibe sætter gang i udviklingen
I 1800-tallet vinder dampskibene indpas, og dampkedlernes farlighed er direkte årsag til, at myndighederne i en forordning fra 1832 bestemmer, at skibene skal godkendes af 'kyndige mænd'. Med dampskibene opstår også behovet for en ny uddannelse af søfolkene, og i 1874 kommer den første lov om maskinmesteruddannelsen.
Forlis får globale konsekvenser
TITANICs forlis er historien om, hvordan alt, hvad der kan gå galt, gør det – og det, der ikke burde kunne ske, sker: Den tilsyneladende issikrede og synkefri luksusliner rammer på sin jomfrurejse et isbjerg og synker, kaptajnen giver undervejs de forkerte ordrer, der er ikke nok redningsbåde, og dem, der er, bliver ikke fyldt op. Cirka 1500 mennesker omkommer i det iskolde hav. Imens forsøger dele af besætningen angiveligt at holde facaden: Ifølge beretninger rykker orkesteret ud på dækket og ledsager undergangen med musik, og kaptajnens sidste ord siges at være den lakoniske opfordring: Be British!
Med TITANIC står det klart, at der er brug for globale regler for sikkerhed til søs. Derfor går en række lande i 1914 sammen om at lancere SOLAS-konventionen, som i bred forstand udstikker retningslinjer og regler for skibs- og søfartens sikkerhed: Tekniske installationer, brandbekæmpelse, redningsudstyr, håndtering af farligt gods, kommunikationsudstyr og så videre. Det er også en konsekvens af SOLAS-konventionen, at Danmark i 1920 etablerer Statens Skibstilsyn, som er grundstenen i det tilsyn, vi har i dag. SOLAS-konventionen er unik, fordi den i dag er underskrevet af langt de fleste lande i verden, og den er en bibel for mange medarbejdere i Søfartsstyrelsen.
Regler i internationalt regi
TITANICs forlis er også årsag til, at FN i 1958 etablerer sin egen søfartsorganisation, IMO, som i dag tæller 170 lande. IMO er stedet, hvor man tager vigtige søfartspolitiske beslutninger for eksempel om de søfarendes arbejdsretlige og sociale forhold og miljøforhold. Organisationen spiller en kæmpe rolle for Søfartsstyrelsens regelarbejde. Vi har også taget initiativer i IMO, for eksempel (sammen med Norge) til polarkoden, som er fælles regler for sejlads i Arktis.