Brian Adrian Wessel bliver ny direktør for Søfartsstyrelsen

14-11-2024

Det bliver den 50-årige cand.jur. Brian Adrian Wessel, der bliver ny direktør for Søfartsstyrelsen. Brian er i dag erhvervsjuridisk direktør i Erhvervsministeriet og har tidligere bl.a. været faglig direktør i FSR - danske revisorer.

Den nye direktør er udpeget af erhvervsministeren og tiltræder stillingen den 1. januar 2025.

Erhvervsminister, Morten Bødskov:

Det glæder mig meget, at Brian Adrian Wessel har sagt ja til at tiltræde stillingen som direktør for Søfartsstyrelsen. Med hans ledelseserfaring og baggrund er jeg overbevist om, at han er den rette person til at videreføre Søfartsstyrelsens vigtige arbejde og bidrage til, at Danmark fastholder positionen som en af verdens førende søfartsnationer.

Tiltrædende direktør, Brian Adrian Wessel:

Søfartsstyrelsen har en væsentlig rolle i at fastholde Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer. Samtidig spiller styrelsen en afgørende rolle i realiseringen af industriens og politikernes ambitioner om på en gang at skabe vækst og grøn omstilling i branchen. Jeg glæder mig virkelig meget til at skulle stå i spidsen for Søfartsstyrelsens dygtige ledere og medarbejdere og til samarbejdet med erhvervet i Danmark og de mange internationale samarbejdspartnere inden for søfarten.

Kontakt

Søfartsstyrelsen