IMO har valgt ny generalsekretær

18-07-2023

IMO’s råd (Council) har netop valgt ny generalsekretær for organisationen. Valget faldt på Arsenio Antonio Dominguez Velasco fra Panama, som tager over efter Kitack Lim fra Sydkorea, når han træder af ved årets udgang.

Foto: International Maritime Organization

Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth:

Vi sender et stort tillykke til Arsenio Dominguez. Den maritime verden står de kommende år over for en historisk udfordring med at blive klimaneutral, og her spiller IMO hovedrolle. Samtidig kommer der masser af ny teknologi, som vi i IMO skal have udviklet nye regler til håndtering af. Det ser vi meget frem til at samarbejde om i IMO med Arsenio Dominguez i førersædet, når han sætter sig i stolen til nytår.

Kontakt

Søfartsstyrelsen