Danmark genvælges til IMO Rådet for 2024-2025

01-12-2023

Danmark blev i dag genvalgt til Rådet for den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i kategori C i forbindelse med den 33. generalforsamling i IMO.

Danmark blev i dag genvalgt til Rådet for den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i kategori C i forbindelse med den 33. generalforsamling i IMO. Som rådsmedlem bidrager Danmark til IMO’s strategi og til prioriteringen af organisationens arbejde.

Andreas Nordseth, Direktør Søfartsstyrelsen udtaler

“Jeg er meget stolt af, at Danmark er blevet betroet endnu en periode som medlem af IMO-Rådet. Danmark vil i samarbejde med de øvrige 39 medlemmer forsætte det vigtige arbejde med at forbedre sikkerhed i en fremtid med nye teknologier og et forsat behov for at fremme den grønne omstilling. Danmark vil fortsætte arbejdet for at fastholde IMO som det stærke omdrejningspunk for global regulering af søfarten”.  

 Fakta om IMO

  • IMO er FN’s specialiserede agentur for skibsfart, der har til opgave at fastsætte globale standarder for søsikkerhed og havmiljøbeskyttelse.
  • IMO har 175 medlemslande hvoraf 40 har plads i Rådet. Rådet fungerer som IMO’s ledende organ.
  • Rådsvalg afholdes hvert andet år under IMO’s generalforsamling. Danmark blev valgt ind for første gang i 2001 og er blevet genvalgt siden da
  • I kategori A, var der 11 kandidater til 10 pladser. Grækenland, Italien, Japan, Kina, Norge, Panama, Syd Korea, Storbritannien, USA og Liberia blev valgt ind.
  • I kategori B, blev alle 10 kandidater valgt ind. De opstillede kandidater var Indien, De Forenede Arabiske Emirater, Brasilien, Spanien, Australien, Canada, Frankrig, Nederlandene, Tyskland og Sverige.
  • I kategori C blev 20 ud af 24 opstillede kandidater valgt ind. Danmark blev valgt ind sammen med Singapore, Malta, Saudi-Arabien, Tyrkiet, Egypten, Mexico, Filippinerne, Chili, Indonesien, Malaysia, Bahamas, Cypern, Marokko, Qatar, Bangladesh, Kenya, Peru, Finland og Jamaica

Kontakt

Søfartsstyrelsen