Søfartsstyrelsen lancerer digitale beviser

25-10-2021

Søfartsstyrelsen søsætter i dag digitale beviser til søfarende samt en række andre selvbetjeningsløsninger målrettet rederier, bemandingsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Med Søfartsstyrelsens app, My Maritime, har du som søfarende alle dine beviser på hånden, du kan nemt registrere og dokumentere din fartstid, mens relevante og målrettede beskeder holder dig opdateret med notifikationer og nyt fra Søfartsstyrelsen.

Her kan du få et hurtigt overblik over de nye selvbetjeningsløsninger:

  • Søfarende: Her kan de søfarende håndtere deres karriere, digitale beviser, ansøgninger, kvalifikationer og fartstider.
  • Søfarende app: Ny app, der giver dig hurtig adgang til selvbetjening og dine digitale beviser.
  • Bemanding: Løsning tiltænkt rederier og bemandingsvirksomheder, der giver digital adgang til søfarendes delte beviser og ansøgninger om anerkendelsesbeviser.
  • Uddannelse: Her kan maritime uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere indberette eksamener, kurser og kvalifikationsbeviser.

Tilgå de nye løsninger ved at åbne Selvbetjeningsløsninger.

Søfartsstyrelsen vil i en overgangsperiode fortsat printe alle beviser, indtil vi er sikre på, at alle myndigheder vil acceptere digitale beviser for søfarende.

Kontakt

Søfartsstyrelsen