For Søfartsstyrelsen er det kulminationen på et arbejde, hvor Søfartsstyrelsen har været med som myndighed i projektet. Bl.a. for at bidrage til at sikkerheden er en del af det innovative udviklingsarbejde.
Martin John, kontorchef i Søfartsstyrelsen:
”El-færger er en af løsningerne til nye klimavenlige færger. I Søfartsstyrelsen har vi været partner, myndighed og nu flag på den nye hel-elektriske færge”.
El-færger er i en rivende udvikling
Den nye el-færge ELLEN, som er et EU projekt under 2020 Horizon, også kendt som E-Ferry, vil være en af de første i verden, hvor hele batteripakken indeholder nok energi til både almindelig drift samt nødsituationer.
Stor interesse i industrien for grønne færger
Flere rederier er i gang med at udvikle nye løsninger til fremtidens færger. En udvikling hvor sikkerheden går hånd i hånd med væksten i Det Blå Danmark.
Ruten er en af de længste overfarter i verden, som betjenes af en helelektrisk færge. 22 sømil uden hverken støj eller røg.