Søfartsstyrelsen bekræfter hermed, at søfarende med danske sønæringsbeviser, udstedt i perioden fra 25. oktober 2021 til 25. oktober 2022, på baggrund af følgende uddannelser, opfylder kravene til kvalifikationsbeviset Duelighedsbevis i motorpasning, og dette skal betragtes som inkluderet i sønæringsbevis som navigatør, uagtet at det ikke er specificeret i beviser, der er udstedt i denne periode.
Omfattede uddannelser:
Kystskipper, Sætteskipper, Skibsfører, Fiskeskipper af 3. og - 1. grad.
Fra og med 25. oktober 2022 vil motorpasning fremgå som en sønæringsrettighed i sønæringsbeviser udstedt på baggrund af disse uddannelser.
De bedes som søfarende omfattet heraf, medbringe, eller kunne henvise til, denne skrivelse ved tjeneste i danske handelsskibe.