Vi har besluttet, du ikke kan få medhold i din klage. Du kan læse mere om begrundelsen for afgørelsen i dette brev.

Vi orienterer samtidig rederietom afgørelsen.

Du har den 1. november 2013 klaget over, at færgen mellem xx og yy den 29. oktober 2013 var 375 minutter (6 timer og 15 minutter) forsinket ved ankomsten til yy, og du som følge heraf har krav på godtgørelse på 50 % af billetprisen, dvs. 275 kr. Der er efter din mening handlet culpøst ved at sejle med en defekt. Du har den 27. november kommenteret på rederiets oplysninger af 26. november og gentaget, at der er begået en ansvarspådragende fejl, da trossen faldt af, og at man aldrig skulle være sejlet fra xx.

Rederiet har afvist din klage med henvisning til, at forsinkelsen opstod som følge af forhold, som ikke med rimelighed kunne være undgået iht. artikel 20 stk. 4 i EU-forordning nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004.

Rederiet har den 26. november oplyst følgende om sejladsen: Rejsen var oprindeligt planlagt til at afgå kl. 17:00 fra xx havn den 28. oktober 2013. Som følge af storm blev afgangen med RoPax-færgen på overfarten xx-yy udsat til den kraftige storm var aftaget tilstrækkeligt. Søndag den 27. oktober 2013, kl. 16:39 melder rederiet sejlplansændringen ud. Baseret på de vejrprognoser, der forelå på dette tidspunkt udsættes afgangen således til den 29. oktober 2013, kl. 01:00 fra xx havn med ankomst i yy havn kl. 08:00.

Ved afgang den 29. oktober 2013 registreres en middelvind på 18 m/s i SV-retning, og der er derfor rekvireret slæbebåd fra xx havn. Slæbebåden assisterer færgen, hvilket er en rutinemæssig opgave. Pludselig ryger slæbetrossen utilsigtet af slæbekrogen på slæbebåden og færgen kan efterfølgende konstatere at den forreste bov-thruster går i stå. Det formodes, at slæbetrossen har blokeret den forreste bov-propel. Bov-thrusteren agter kører stadigvæk uden problemer. Denne standses herefter og sejladsen fortsættes. Kl. 07:00 blev bov-thrusteren agter startet og afprøvet. Det konstateres, at bov-propellen kører uden problemer og det vurderes, at der kan gøres planmæssigt anløb i yy havn. Kort før færgens ankomst til yy havn, kl. 07:45, blev bov-thrusteren agter startet op igen for manøvrering i havnen, men ved afprøvningen konstateres det, at der er noget galt med denne. Da vindstødene er på op til 15 m/s, vurderer kaptajnen, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre anløb uden brug af bov-propellen. Der blev således rekvireret slæbebåd for at færgen kunne lægge til i yy havn. Slæbebåden var til rådighed og kunne assistere færgen kl. 13:20 og færgen var bragt til kaj og var fortøjet kl. 13:55. Rederiet anfører, at der var en forsinkelse på 355 minutter.

Rederiet er ikke enig med klageren i, at kaptajnen har handlet culpøst, og finder at kaptajnenhar truffet beslutninger, som på bedst mulig måde har sikret en sikkerhedsmæssig forsvarlig sejlads.

Søfartsstyrelsen finder, at sagen skal vurderes på baggrund af forholdene og omstændighederne ved sejladsen den 29. oktober 2013. Det forudgående stormvejr den 28. november har således ikke betydning for sagens afgørelse.

Sejltiden var planlagt til 7 timer (fra kl. 01.00-08.00). Det fremgår af forordningens 1artikel 19, stk. 1, at kompensationsbeløbet er på mindst 25 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på mindst to timer i tilfælde af rejser, der ifølge fartplanen varer mere end fire timer, men under otte timer. Hvis forsinkelsen overstiger det dobbelte af den tid, er kompensationsbeløbet på 50 % af billetprisen. Selvom der ikke er enighed om, hvorvidt forsinkelsen var på 355 minutter eller 375 minutter, lægger Søfartsstyrelsen til grund, at forsinkelsener på mere end 4 timer, hvorfor der i udgangspunktet er krav på kompensation på 50 % af billetprisen.

Spørgsmålet er herefter, om forordningens undtagelsesbestemmelse i artikel 20, stk. 4 finder anvendelse, som anført af rederiet. Det fremgår af artikel 20, stk. 4, at artikel 19om kompensation ikke finderanvendelse, hvis transportøren kan bevise, at aflysningen eller forsinkelsen skyldes vejrforhold, der bringer en sikker sejlads i fare, eller usædvanlige omstændigheder, der hindrer udførelsen af passagersejladsen, og som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet.

Vi vurderer, at forsinkelsen skyldes, at den bagerste af skibets to bow-thrusteresætter udkl. 07.45 inden ankomsten til yy, og at det derfor på grund af vejrforholdene var nødvendigt at anvende slæbebåd for at gøre anløb. Slæbebåden var til rådighed kl. 14.20.1 Den forreste af skibetstobow-thrustere var sat udefter afgangen kl. 01.00, menda den bagerste af bow-thrusterne fortsat fungerede på dette tidspunkt, kunne sejladsen fortsætte. Vi vurderer, at årsagen til, at den forreste bow-thrustersætter ud, som angivet af rederiet, er at trossen fra slæbebåden går i den. Vi vurderer ligeledes, at den bagerste af bow-thrusterne, der sætter ud pga. at slæbetrosseneller en stump herafer blevet hængende, og går i den bagerste bow-sthruster, da den startes op igen.

Vejrforhold, der bringer en sikker sejlads i fare

Ved afgangen fra xx registreres en middelvind på 18 m/s, og ved anløbet til yy er der vindstødpå op til 15 m/s. Vinden er således meget kraftig, men dog aftagende.

De pågældende vindforhold vurderes ikke ud fra de i sagen foreliggende oplysninger, at være stærk vind, der bringer sikker sejlads i fare. Anvendelsen af slæbebåd ved afgang og ankomst, ændrer ikke ved dette, idet det som anført af rederiet er rutinemæssigt under de angivne forhold. At den bagerste bow-thruster sætter ud og anvendelsen af slæbebåd blev nødvendig, kan derfor ikke lede til, at der foreligger vejrforhold, der bringer sikker sejlads i fare.

Usædvanlige omstændigheder

Det vurderes, at være sjældent forekommende at en slæbetrosse falder af krogen på en slæbebåd. At slæbetrossen efter at være faldet af slæbekrogen herefter går i de to bow-thrustere anses som en usædvanlig omstændighed, som skibet ikke kunne have undgået.

Vi lægger i den forbindelse endvidere vægt på, at hændelsen sker til søs, og det at trossen falder af slæbebådens slæbekrog er forhold, der ligger uden for skibet, idet slæbebåden var rekvireret fra xxHavn.

Vi finder således, at rederiet på tilstrækkelig vis har bevist, at forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, der hindrer udførelsen af passagersejladsen, og som ikke kunne have været undgået, selv om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet, jf. artikel 20, stk. 4.

Du har derfor ikke et krav på kompensation i medfør af passagerrettighedsforordningens artikel 19.

Andet

Du anfører i din klage, at der er handlet culpøst ved at sejle med en defekt, at der er begået en ansvarspådragende fejl, da trossen faldt af, og at man aldrig skulle være sejlet fra xx.

Vi skal hertil bemærke, at passagerrettighedsforordningen ikke er en ansvars-og erstatningsregulering. Anvendelsen af forordningens artikel 19 og undtagelserne i artikel 20 afhænger derfor ikke af, hvorvidt der er handlet culpøst, men gælder uafhængigt at dette.

Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at forsinkelsen skydes forhold, der opstår til søs, dvs. efter at skibet er afgået fra xx havn, og som er forårsaget af forhold, der ligger uden for skibets kontrol. Det kunne således ikke være undgået eller opdaget af rederiet inden afgangen.

Vifinder i øvrigt, at der er handlet i overensstemmelse med godt sømandsskab.

Du har til Søfartsstyrelsen behandling af klagen indbetalt et gebyr på 160 kr. Da du ikke fårmedhold i klagen, tilbagebetales gebyret ikke.2

 

Du kan ikke klage over afgørelsen til anden offentlig myndighed.

Ønskerdu ikke at følge vores afgørelse, kan du indbringe sagen for domstolene. Du skal være opmærksom på, at der kan være omkostninger forbundet med at få sagen behandlet ved domstolene, særligt hvis du taber sagen.

Med venlig hilsen

Søfartsstyrelsen